Faq

Artikelintro

Vi ønsker at hjælpe vores læsere til at komme omkring alt inden for husbyggeri, indretning og planlægning generelt.

Vi har samlet en masse artikler med tips og tricks her:

Håndværkerfradrager er noget vi ofte hører at folk har problemer med at forstå. Derfor har vi fået dette indlæg fra Din Revisor ApS

 

Håndværkerfradraget betyder at du kan få et fradrag for serviceydelser og håndværksydelser, som bliver udført i hjemmet, fritidsboligen.

Serviceydelser kan give fradrag på op til 6.000 kr. pr. person.
Håndværksydelser giver fradrag på op til 12.000 kr. pr. person.

Fradraget virker på følgende måde:

-        Du kan kun få fradrag for arbejdslønnen inklusive moms (Dvs. du ikke kan få fradrag for de materialer der er blevet brugt)

-        Du skal betale med Dankort, MobilePay eller netbank for at kunne få fradrag dvs. betaling med kontanter ikke kan bruges som dokumentation til fradraget

-        Fradragets værdi er ca. 27%, dvs. hvis dit håndværkerfradrag er 3.000 kr., sparer du ca. 810 kr. i skat.

For at du kan få håndværkerfradrag for arbejde udført i 2018, skal arbejdet være betalt senest 28. februar 2019 og betales det senere, vil fradraget blot gå videre til året efter.

Fradraget skal indberettes under selvangivelsen ved Rubrik 460

 

Eksempler på serviceydelser som giver fradrag:

Vask og aftørring af flader i boligen, rengøring af toilet og bad, vinduespudsning, børnepasning, almindeligt havearbejde såsom græsslåning, klipning af hæk og fliserensning.

 

Eksempler på håndværksydelser som giver fradrag:

Udvendigt malerarbejde af bygningens facader, vinduer og døre (herunder ikke tag), Reparation og forbedring af skorsten, udskiftning af glas i bygningens facader, udskiftning af døre, isolering af boligen, installation af solceller, installation af varmepumper, tilslutning af bredbånd, installation af tyverialarm.

 

Det er dog vigtigt at huske:

-          Når der er tale om en helårsbolig, skal du bo der, mens arbejdet blev udført.

-          Fradraget kan ikke bruges til nybyggerier, dvs. kun vedligeholdelse og reparation af en eksisterende bolig

-          Hvis du til arbejdet har modtaget tilskud eller andre støtteordninger, kan du ikke benytte dig af håndværkerfradraget

-          Du kan ikke få fradrag for udgifter til arbejde, der er udført af personer, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet udføres

-          Du skal kunne dokumentere arbejdet med en faktura eller skriftlig erklæring

-          Udført arbejde skal betales inden 1. marts året efter

Din foretrukne samarbejdspartner: Huskongen A/S Typehus alle har råd til