Vælg en side

Når du flytter ind i et nyt hjem, er der så mange ting at tænke på, at det næsten bliver uoverskueligt. Du glemmer formentlig at få styr på en enkelt ting eller to i processen, som du derfor først får styr på efter indflytningen. De ting, du glemmer, kan dog være med til at gøre flytningen endnu mere besværlig.

Der kan for eksempel være ting, som du skal have købt til den nye bolig. For at hjælpe dig i processen, minder vi dig her om tre ting, som du bør huske at købe inden indflytning, for at du kan flytte ind i et fuldkomment hjem.

 

En ny elkedel

I starten kommer du nok til at få mange gæster, der vil se den nye bolig. Her kan det være rart, at du har muligheden for at byde dem på en kop te. Til det har du brug for en elkedel. Måske var det en af de ting, der ikke kom med fra den gamle bolig, og hvis det er tilfældet bør du huske at købe den, inden du flytter ind, så den er klar til dine gæster.

Hvis du skal købe nyt, kan det godt betale sig at bruge lidt ekstra penge på at købe en god elkedel. Der kan nemlig være stor forskel på, hvor længe de holder, og hvilke funktioner de har. Blandt andet kan du på nogle modeller selv indstille temperaturen.

 

Noget pænt til væggene

I forbindelse med flytningen ligger dit fokus måske først og fremmest på at få styr på de praktiske ting. For at du hurtigt skal kunne føle dig hjemme et nyt sted, bør du dog også prioritere, at indretningen af boligen kommer på plads med det samme. Dette gælder blandt andet også udsmykningen på væggene.

Hvis du befinder dig i en bolig kun med hvide vægge og uden billeder eller lignende, så kan det være svært for dig at føle dig rigtigt hjemme. Derfor gør det ikke så meget, at de ting, du sætter op, ikke skal være der permanent. Det vigtigste er blot, at du formår at føle dig hjemme lige fra starten, så du bliver mindre frustreret over det flyttekasserod, som er svært at undgå.

 

Gryder og pander der skal udskiftes

Du vil formentlig gerne rykke ind i dit nye hjem hurtigst muligt. Hvis det skal kunne lade sig gøre, kræver det dog, at du kan lave mad dér. Hvis du ikke er opmærksom, kan dette godt blive et problem. Mange nye køkkener har nemlig induktionskomfur i stedet for keramiske kogeplader. Da induktionskogeplader kun varmer, hvis der ovenpå står pander eller gryder, der er beregnet til netop denne type kogeplade, kan det være nødvendigt for dig at købe nyt.

Hvis du i forvejen har nogle dyre gryder og pander, som ikke fungerer til induktion, kan det være irriterende at skulle bruge penge på nogle helt nye. Der kan du heldigvis tænke på, at induktionskogeplader er billigere i det lange løb, da de kun varmer dér, hvor der står en gryde eller pande.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Køkkenunivers.dk.